onsdag den 5. december 2007
web2.0 i lokalhistoriens tjeneste
I går holdt Lokalhistorisk Netværk workshop om web2.0 og alt det der smarte noget. Charlotte S.H. Jensen fra Nationalmuseet og Historie Online indledte med et indlæg om, hvad der egentlig ligger i begrebet web2.0, hvad forskellen fra 1.0 er, og hvorfor det er vigtigt at tænke i web2.0-baner for de kulturhistoriske institutioner. Og det er helt klart og tydeligt: Det er vigtigt! Web2.0 er muligheden for at involvere brugeren og være social på nettet - også kulturhistorisk, og måske netop kulturhistorisk, fordi web2.0 er chancen for at få "togtosserne" ud af skabet og dele deres viden med andre, både andre "togtosser" og de mere normale mennesker. Efter Charlottes indlæg fortalte Kalle Nielsen fra Randers Bibliotek om projektet 23ting, der er den praktiske og letanvendelige måde at lære at bruge de nye teknologier. Og det er absolut ikke så svært, hverken at lære eller bruge, som nogle af deltagerne fandt ud af, da de i løbet af et øjeblik lavede deres egen blog. Charlotte sluttede dagen af med en guidet tur i Second Life, den virtuelle verden, hvor vi fik et indtryk af de muligheder og den variation, der findes sådan et sted. Charlotte har lovet at tage interessede med på en lidt længere tur i Second Life, og det kan du læse mere om på Charlottes egen blog: http://charlotteshj.wordpress.com/2007/12/04/lokalhistorie-og-20/
Etiketter:
23ting,
lokalhistorie,
Lokalhistorisk Netværk,
second life,
web2.0,
workshop
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar