torsdag den 20. september 2007

Smugkig på LOFO

Så er det snart ved at være tid til, at det lokalhistoriske formidlingsværktøj, LOFO2.0, er klar til brug. Vi arbejder ret hårdt på at rette de sidste fejl. Men for dem, der kommer forbi Netværksbloggen er der her en adresse, hvor det er muligt at smugkigge: http://test.indexdata.dk/perhans/tkl-portal-lofo-demo - med forbehold for at der stadig er ting, der skal rettes til! Forhåbentligt kommer der snart rigtig mange nye lokalhistoriske sites, der bygger på LOFO2.0, og så kommer der måske på et tidspunkt en samlet portal for alle LOFO2.0-siderne, og så kommer der måske en tid, hvor denne portal udvides til alle lokalhistoriske sider... og så kommer der måske en tid, hvor lokalhistorie på nettet bare er det hotteste for både unge og ældre... og en tid hvor borgerne selv bidrager på alle mulige måder med deres lokalhistoriske viden og interesse... se, så begynder det at rykke, og måske er der egentlig ikke så lang tid til!

torsdag den 6. september 2007

Intro-videoer

Kender I godt Common Crafts små videoer om web2.0, rss, wiki'er mv.? Det er nogle rigtig sjove og meget enkle videoer, der giver en hurtig introduktion til alt det smarte nye for almindelige brugere. Lidt a la Jørgen Clevin på YouTube. Der ligger links til et par videoer på denne side http://www.intrateam.dk/Default.aspx?ID=3&M=News&PID=98&NewsID=255, og ellers er det bare at søge på YouTube efter flere klip om diverse nye teknologier. Alle klip er på "Plain english".