Sidste år udpegede Kulturarvsstyrelsen 161 steder i landet som de særligt bevaringsværdige industriminder. At udvalget var tendensiøst og tilfældigt er der ikke noget at gøre ved nu.
Heldigvis kan man nu besøge de 161 steder på Google Earth. Det er informationsarkitekt Søren Johannessen, der på eget initiativ har lavet et såkaldt mash-up, så de industrielle highlights kan findes ud fra et kort. Læs mere om det her.
Måske bliver det muligt at lave sin egen rute igennem det industrielle landskab - som jeg sidste eftersommer skrev om på bloggen, at flere europæiske lande arbejder sammen om at muliggøre?
Teknikken kan jo bruges til at kortlægge alt muligt andet - mulighederne er jo næsten uendelige. Så lad os håbe på en mangfoldighed af mashups, med kirkeruiner, andelsfrysehuse eller landsbyer med navne på kun én stavelse.
lørdag den 20. september 2008
søndag den 17. august 2008
Europas digitale kulturarv
Lige om lidt bliver alle Europas kulturskatte digitaliserede. Det sker takket være en bevilling på 120 mill. EUR, som EU-kommissionen spenderer på opgaven de næste par år.
Kommissionen indrømmer dog, at der skal langt flere penge til, og at medlemsstaterne selv må spytte i bøssen, hvis det skal lykkes at få de 2,5 millarder bøger, der står på Europas biblioteker, gjort digitale.
I Norge er man allerede gået igang (selv om landet ikke er medlem af EU). Her har Nasjonalbiblioteket digitaliseret omkring 1 million bøger og andre objekter. Man regner med det varer mindst 15 år, inden man er helt færdig!
Så det bliver "et langt lærred at blege", som nordmændene siger om opgaver, der tager lang tid. Men der er dog en strategi, og man er gået i gang.
I Danmark har man så vidt jeg ved ikke nogen landsækkende plan for digitalisering af kulturarven. For hvad er det, der skal gøres digitalt? Hvilken ende skal man begynde med? Det er næppe en løsning blot at starten med "A" på Det Kongelige Bibliotek.
Efterspørgsel, bevaringshensyn og meget andet må være en del af planen. Hvem lægger den?
Kommissionen indrømmer dog, at der skal langt flere penge til, og at medlemsstaterne selv må spytte i bøssen, hvis det skal lykkes at få de 2,5 millarder bøger, der står på Europas biblioteker, gjort digitale.
I Norge er man allerede gået igang (selv om landet ikke er medlem af EU). Her har Nasjonalbiblioteket digitaliseret omkring 1 million bøger og andre objekter. Man regner med det varer mindst 15 år, inden man er helt færdig!
Så det bliver "et langt lærred at blege", som nordmændene siger om opgaver, der tager lang tid. Men der er dog en strategi, og man er gået i gang.
I Danmark har man så vidt jeg ved ikke nogen landsækkende plan for digitalisering af kulturarven. For hvad er det, der skal gøres digitalt? Hvilken ende skal man begynde med? Det er næppe en løsning blot at starten med "A" på Det Kongelige Bibliotek.
Efterspørgsel, bevaringshensyn og meget andet må være en del af planen. Hvem lægger den?
tirsdag den 12. august 2008
Det dialogiske sted
Danmarks Biblioteksskole har en antologi i støbeskeen om digital formidling af kulturarv. Heri vil der nok være en uddybning af argumentet om, at man ved at lægge kulturarven på nettet får en en mulighed for at sætte historiske begivenheder ind i en aktuel kontekst.
Og antologiens redaktør, Niels D. Lund, mener, at digital, historisk formidling må suppleres med en wiki, så brugerne kan få afløb for deres lyst til at skrive med på og nyfortolke historien.
I kan læse lidt mere om det her: http://www.db.dk/nyheder/default.asp?cid=8109
Og antologiens redaktør, Niels D. Lund, mener, at digital, historisk formidling må suppleres med en wiki, så brugerne kan få afløb for deres lyst til at skrive med på og nyfortolke historien.
I kan læse lidt mere om det her: http://www.db.dk/nyheder/default.asp?cid=8109
lørdag den 26. juli 2008
Erfaringer med sociale tjenester
Efterhånden er der en hel række museer, som anvender forskellige sociale tjenester i en række af sammenhænge. Men jeg har ikke set særligt mange arkiver på fx facebook eller youtube. Også for arkiver er der en række mulighedre i de sociale netværker, og jeg er derfor lidt interesseret i, hvilke erfaringer arkiverne har på dette område? Og fra hvilke netværk?
lørdag den 7. juni 2008
En national lokalhistorisk wiki?
Flere steder i landet har man taget initiativ til en wiki om lokalhistorie. En glimrende kombination af det lokalhistoriske leksikon, der findes en del steder, og 2.0-princippet.
Men jeg spekulerer på, hvorfor sådan en wiki kun skal være lokal. I Norge har man sat en national, lokalhistorisk wiki i søen. Hvis du vil vide noget om et sted i det land, der engang var den nordlige danske provins, så kan du starte her. Hvornår rutebilstationen i Larvik blev oprettet? Jo, det var i 1928! Du finder det på et øjeblik, og behøver ikke kende url'en til hverken bibliotek, arkiv eller museum i det pågældende område.
Jeg kender slet ikke teknikken bag sådan et wiki-væsen, men der er nok ikke den store forskel på, om den rummer 100 eller 100.000 artikler.
Så hvorfor laver vi ikke sådan en landsdækkende lokalhistoriewiki i Danmark? Hvis én af de store organisationer eller institutioner på kulturarvsområdet sørger for teknikken, så lover jeg, at skrive den første artikel!
Men jeg spekulerer på, hvorfor sådan en wiki kun skal være lokal. I Norge har man sat en national, lokalhistorisk wiki i søen. Hvis du vil vide noget om et sted i det land, der engang var den nordlige danske provins, så kan du starte her. Hvornår rutebilstationen i Larvik blev oprettet? Jo, det var i 1928! Du finder det på et øjeblik, og behøver ikke kende url'en til hverken bibliotek, arkiv eller museum i det pågældende område.
Jeg kender slet ikke teknikken bag sådan et wiki-væsen, men der er nok ikke den store forskel på, om den rummer 100 eller 100.000 artikler.
Så hvorfor laver vi ikke sådan en landsdækkende lokalhistoriewiki i Danmark? Hvis én af de store organisationer eller institutioner på kulturarvsområdet sørger for teknikken, så lover jeg, at skrive den første artikel!
onsdag den 14. maj 2008
Intet er for småt
Nogle af DR's regioner har på deres hjemmesider fået et nyt tilbud der hedder Byhistorisk Arkiv. Det fungerer simpelt: Man skriver sine erindringer, klikker på "tilføj", hvorefter de bliver publiceret på siden.
DR skriver selv om tilbuddet: "Deltag med det du husker fra gamle dage. Hvordan var det at være ude at tjene, kan du historien om en af de lokale bygninger, hvornår kom jernbanen til din by, eller noget helt andet. Intet er for småt..."
Nu stammer jeg selv fra den landsdel, hvor det nye virtuelle "Byhistoriske Arkiv" findes, så jeg kunne da godt bidrage med mine lykkelige barndomsminder. Selv om jeg aldrig har været ude at tjene - det gjorde man ikke så meget i 1970'ernes provinsbyer - og jernbanen var forlængst kommet til byen, da jeg blev født. Til gengæld var jeg med, den dag den blev nedlagt... (Måske er jeg ikke helt gammel nok til at være i målgruppen for det her projekt?)
For en medievirksomhed med ondt i økonomien er det jo en fantastisk mulighed for at generere indhold og skabe trafik på sine websider. Til gengæld kan det undre lidt, hvorfor DR, der som regel holder den journalistiske fane højt og lægger vægt på kvalitet i nyhedsformidlingen, kaster sig ud i at videregive helt ubearbejdet erindringsstof fra det lokalhistoriske overdrev sammen med dagens nyheder.
Og når man ligefrem efterlyser historier, hvor "intet er for småt", står det i skærende kontrast til det nyhedskriterium, der ellers er i højsædet hos DR.
Når lokalhistorien går på nettet, skal man passe på ikke at gøre den til ren underholdning og fyldstof. DR kunne istedet gøre det til et satsningsområde og sætte fornuftige folk til at hjælpe med formidlingen. Som f.eks. BBC i England gør med Family History .
DR skriver selv om tilbuddet: "Deltag med det du husker fra gamle dage. Hvordan var det at være ude at tjene, kan du historien om en af de lokale bygninger, hvornår kom jernbanen til din by, eller noget helt andet. Intet er for småt..."
Nu stammer jeg selv fra den landsdel, hvor det nye virtuelle "Byhistoriske Arkiv" findes, så jeg kunne da godt bidrage med mine lykkelige barndomsminder. Selv om jeg aldrig har været ude at tjene - det gjorde man ikke så meget i 1970'ernes provinsbyer - og jernbanen var forlængst kommet til byen, da jeg blev født. Til gengæld var jeg med, den dag den blev nedlagt... (Måske er jeg ikke helt gammel nok til at være i målgruppen for det her projekt?)
For en medievirksomhed med ondt i økonomien er det jo en fantastisk mulighed for at generere indhold og skabe trafik på sine websider. Til gengæld kan det undre lidt, hvorfor DR, der som regel holder den journalistiske fane højt og lægger vægt på kvalitet i nyhedsformidlingen, kaster sig ud i at videregive helt ubearbejdet erindringsstof fra det lokalhistoriske overdrev sammen med dagens nyheder.
Og når man ligefrem efterlyser historier, hvor "intet er for småt", står det i skærende kontrast til det nyhedskriterium, der ellers er i højsædet hos DR.
Når lokalhistorien går på nettet, skal man passe på ikke at gøre den til ren underholdning og fyldstof. DR kunne istedet gøre det til et satsningsområde og sætte fornuftige folk til at hjælpe med formidlingen. Som f.eks. BBC i England gør med Family History .
onsdag den 23. april 2008
Hvem kommer først?
Der var engang, hvor man konkurrerede i ædle discipliner, som f.eks. at komme først til Nordpolen eller hurtigst til Amerika.
I vores verden ser man også ind imellem en kappestrid, men her går sporten ud på at være først med det sidste nye, når det gælder om at digitalisere arbejdet med kulturhistorien.
En del af de mange, spændende digitaliseringsprojekter og gode tiltag for at bruge det sociale internet på arkiver og museer, lanceres i hast, næsten inden de er kommet igang. Nyheden om, at "nu går projektet snart igang" er vigtigere end "nu er vi snart færdige".
I ABM-verdenen dukker der hele tiden nye projekter op. Men er der nogen, der tager sig tid til at vurdere, om der i virkeligheden er et brugbart værktøj på markedet, inden man udvikler et nyt?
I flere år har én statslig myndighed udviklet af et redskab til formidling af den lokale kulturarv. Nu kommer en anden statslig myndighed så med et initiativ, som måske ender med at kunne det samme. De to myndigheder bor vist endda i samme hus!
Det kan godt være, at man skal skynde sig, men det er ingen skam at gøre det langsomt.
I vores verden ser man også ind imellem en kappestrid, men her går sporten ud på at være først med det sidste nye, når det gælder om at digitalisere arbejdet med kulturhistorien.
En del af de mange, spændende digitaliseringsprojekter og gode tiltag for at bruge det sociale internet på arkiver og museer, lanceres i hast, næsten inden de er kommet igang. Nyheden om, at "nu går projektet snart igang" er vigtigere end "nu er vi snart færdige".
I ABM-verdenen dukker der hele tiden nye projekter op. Men er der nogen, der tager sig tid til at vurdere, om der i virkeligheden er et brugbart værktøj på markedet, inden man udvikler et nyt?
I flere år har én statslig myndighed udviklet af et redskab til formidling af den lokale kulturarv. Nu kommer en anden statslig myndighed så med et initiativ, som måske ender med at kunne det samme. De to myndigheder bor vist endda i samme hus!
Det kan godt være, at man skal skynde sig, men det er ingen skam at gøre det langsomt.
Abonner på:
Opslag (Atom)