mandag den 5. november 2007

Lokalhistorie og Ældre Sagen

I netværksgruppen har vi ofte snakket om, hvordan man får fat i lokalbefolkningen, når det gælder lokalhistoriske arrangementer, samt hvordan man reklamerer for lokalhistorie.
Ligeledes har der her på bloggen været diskuteret, om hvordan man kan nå unge som målgruppe, hvortil kommentaren var, at det nok primært er den ældre generation, der interesserer sig meget for lokalhistorie.

Udfra ovenstående slog det mig, at det må da være oplagt at f.eks. arkiver laver arrangementer om lokalhistorie i samarbejde med det lokale "Ældre Sagen". Jeg har i hvert fald ikke set nogen eksempler på det før.
Ældre Sagen har et stort netværk og gør meget ud af at skabe aktiviteter og gode oplevelser for deres medlemmer, og mon ikke de lokale afdelinger vil være interesseret....

1 kommentar:

Charlotte S H Jensen sagde ...

Bestemt - en god idé. Men er Ældre Sagen ikke også i høj grad en politisk forening? Og er det ikke især her, at de lægger hovedvægten af deres kræfter - altså i arbejdet for bedre vilkår for ældre.

Personlig tror jeg, at de samme forhold gælder for lokalhistorie som for genealogi. At det bl.a. er væsentligt at løfte emnerne, sådan at deres kvalificeringspotentiale synliggøres. Det er naturligvis fint og godt at skabe spændende fritidstilbud for ældre, men jeg synes det er vigtigt at fremhæve, at kulturarv har et anvendelsesområde som er meget bredere end underholdning og oplevelse.

Dét der karakteriserer fx lokalhistorie og genealogi er jo, at dem der interesserer sig herfor arbejder med historiske kilder og andet materiale i praksis. derved får de en lang række nye færdigheder; indsigt i administrationshistorie, bliver bedre PC-bruger, træner kritisk sans gennem kildekritik, opnår kompetencer i brug af internet o.s.v.

Denne læringsmæssige dimension synes jeg også er vigtig at få med.