Ud til folket med lokalhistorien

Til møde forleden i Lokalhistorisk Netværk var der mange interessante ting omkring mulighederne for den lokalhistoriske formidling oppe at vende. Vi diskuterede bl.a. mulighederne for forskellige samarbejdspartnere. En arkivar var blevet kontaktet af en lokal geocaching-forening (dem der laver gps-skattejagter), om de i foreningen og i de poster, der ligger ude i landskabet måtte bruge nogle lokalhistoriske historier fra arkivet. Måske var sådan noget som geocaching (der er i god vækst) et godt sted at få lokalhistorien ud i landskabet, hvor det er relevant. Eller hvad med et samarbejde med ejendomsmæglere, der (billigt) kan få den lokale historie på de huse, de har til salg, med i billedmaterialet på nettet - omvendt kunne arkivet og museet så få de professionelle fotografier af husene i byen (billigt) i retur. Eller hvad med et tættere samarbejde med turistforeninger om fælles lancering af kulturhistorie og turisme på nettet? Mulighederne er mange, og der kunne måske være en ide i at få lokalhistorien ud, der hvor folk er og efterspørger den - men hvor langt ud på "det kommercielle marked" er de kulturhistoriske institutioner interesserede i at gå? Eller har de nok i sig selv? Går det ud over fagligheden? Og er det en risiko, der er værd at tage?