Tegneserier er virkelig populære i disse år. De japanske mangategneserier, som fylder kæmpestore tegneseriebutikker/-cafeer i Japan, har bl.a. vist, hvor stort et marked der er for tegneserier, også her i de vestlige lande.
Historiske tegneserier, fortællende tegneserier er bestemt også et hit. Den visuelle fremstilling af en historie er tiltalende for mange - det er nemt at gå til og ofte er den kunstneriske udfoldelse af høj værdi. Jeg elsker også tegneserier, for det er et helt andet univers - en tegnefilm/film i bogform.
Det jeg vil frem til er, at der er så mange historier ude omkring i lokalsamfundene, der kunne gøres levende, nutidige og tilgængelige, hvis de nu blevet lavet om til tegneserier.
Det vil måske også hjælpe til at få fat i børn og unge - den målgruppe gider da ikke sidde at tæske en bog på gotisk eller på gammelt dansk igennem, selvom historien er nok så spændende. Jeg indrømmer også gerne, at jeg fravælger bøger, der ikke har et interessant omslag (helst med et flot forsidebillede) eller en appetitvækker på bagsiden af omslaget. Skal jeg vælge en gammel bog uden disse betingelser er opfyldt, så kræver det en virkelig god anbefaling fra andre.
Jeg vil derfor anbefale lokalarkiver og museer at sætte nogle kreative projekter igang - evt. afholde tegneseriekonkurrence (der findes virkelig mange dygtige og talentfulde mennesker i DK - se bare på internettet) eller gå sammen med et forlag, etc.
Udgiv tegneserien i trykt form og/eller på de respektive hjemmesider. Jeg tror, det er et helt uopdaget markede for dette.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Tegneserier er en fin og udmærket formidlingsform, ikke mindst for os der var unge dengang de var rigtigt moderne ;-) Og der er skam allerede museer, der er i gang, se bare på Nationalmuseets hjemmeside, som p., har en nyhed om, at forskningscenteret SILA har en arkæologisk tegneserie om de første inuitter undervejs.
Her synes jeg at fremgangsmåden er interessant, for det er ikke kun meningen at historierne om de ældste mennesker i Grønland skal udgives som hæfter. Faktisk er hæfterne nærmere offspring i forhold til primær-aktiviteten, som er et samarbejde med den grønlandske avis Sermitsiaq, der bringer striberne i første omgang.
Og for nu at være lidt kedelig; hvis man starter bog- eller tegneserieprojekter er det jo ikke kun at få tegnet og trykt sagen, det skal også følges til dørs med markedsføring, distribution m.m. og det er næppe alle institutioner, som er gearet til dette store arbejde. Derfor er det vigtigt - som Nina også skriver - at finde frem til nogle gode partnere, der har de kompetancer, kontakter og kanaler, som kulturarvsinstitutionerne måske ikke selv har.
Tegneserier kan være en rigtig god ide til formidling af historie/lokalhistorie. En anden form i samme genre er animation. I projektet Børn fortæller lokalhistorie i den nye kommune (Syddjurs) allierede projektlederen sig med Medieskolerne i Viborg og en kunstner og lavede et projekt, hvis kerne var, at børnene lavede korte animationsfilm ud fra kalkmalerierne i de forskellige kirker i den nye storkommune. Det var vist en stor succes, og gav både børnene et meget godt indblik i religionshistorien, den lokale historie og de kunstneriske arbejdsprocesser i både kalkmaleri og animationsfilm. Man kan se lidt om projektet på www.boernfortaellerlokalhistorie.dk, men projektet er dog ikke så indgående beskrevet der.
Claus Deuleran introducerede jo faktisk i 1985 den lokalhistoriske tegneserie i bogen Den tykke kat, som egentlig er en billedbog for børn, men som indeholder en lille tegneserieudgave af Viderslev bys historie og en personalhistorisk præsentation af de medvirkende i eventyret. F.eks. forklaringen på, hvordan Skohottentot havnede i Viderslev!
Senere kastede CD sig ud i intet mindre end Danmarkshistorien som tegneserie.
Danmarkshistorien i tegneserie for unge - hedder en side hos Tøjhusmuseet (der øjensynlig stadig opererer under sit gamle navn...): http://www.thm.dk/dkhist/index.htm
Tegneserien handler nu ikke om hele Danmarkshistorien, men om de krige vi har været med i gennem tiden. Pånær den seneste - tiden stopper i 1949.
Jeg synes ikke, at det er en god ide at bruge tegneserier til netop det emne. Talende kanoner er ikke min smag!
Museet har dog selv gjort sig overvejelser om etiske dilemmaer, når krig formidles til børn: http://www.thm.dk/skole/etik.htm
Send en kommentar