onsdag den 13. juni 2007
Ny teknik - er det til noget?
Jeg surfede på nettet i går, for at finde ud af hvordan det går med at udnytte den nye "web2.0"-teknologi (weblogs, podcasts, wikis, og alt det der) på arkiver, biblioteker og museer - og hvordan går det så egentlig?. Tjaa, så vidt jeg kan fornemme, så deler vandene sig. En del har taget f.eks. weblogs til sig, specielt internt i diverse netværk, men ikke så meget eksternt i forhold til publikum. Nogle få leger med podcasts, en del museer bruger mobilteknologi i deres udstillinger og projekter - og rigtig mange gør absolut ingenting. Og så er det her, jeg spørger hvorfor? Er det for nyt, er det for svært, mangler der ideer eller viden? Dyrt er det meste jo ikke. Man kunne omvendt også spørge - hvorfor bruge det? Virker det, trækker det virkelig brugere til, skaber det et oprigtigt fællesskab, eller er det bare en ny tidsrøver ud over alle grænser? Hvad siger du? Og har du nogen gode eksempler?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
For museerne er tekniske løsninger til mobilformidling og andre "web2.0"-teknologier et overordentligt relevant emne og noget vi meget gerne vil! - se bare diskussionerne der kører på http://digitalemuseer.blogspot.com. Herudover er brugen af IT i udstillinger og formidling en meget relevant faglig diskussion, som vi burde gøre noget ud af. Problemet med IT er mange gange, at det er så begrænset, hvad man kan gøre selv, og så bliver det pludseligt dyrt i et projekt at skulle have hjælp.
Jeg tænker bare, at rigtig mange af vore brugere er ældre mennesker, der ikke er helt så checkede med sådan en PC.
Jeg synes ikke, man skal forsømme at arbejde med Web 2.0 IRL! Ud og møde brugerne!
Send en kommentar