onsdag den 27. juni 2007

Temadage om ny teknologi?

Jeg har tænkt på, om ikke det vil være en god ide at lave nogle temadage i Lokalhistorisk Netværk, hvor man simpelthen får mulighed for at afprøve noget af den nye teknologi i praksis. Altså et par dage hvor deltagerne sidder foran computeren sammen med en "instruktør" og arbejder med f.eks. weblogs to timer, derefter podcasts i 2 timer, prøver at oprette en profil på Second Life, afprøver om fildelingstjenesten Flickr kan bruges i lokalhistoriens tjeneste, eller hvad man nu ellers kunne forestille sig og afslutter med at diskutere, hvad der kan bruges, og hvordan det kan bruges. Er interessen der for sådan nogle temadage?

4 kommentarer:

Charlotte S H Jensen sagde ...

Hej alle på den lokalhistoriske blog!

Velkommen i blogosfæren ;-)

http://digitalemuseer.blogspot.dk er vi en række personer, primært webredaktører, fra museer som diskuterer nogle af de samme ting. Vi er ved at udarbejde et oplæg til ODM om netop noget, der snærper i retning af det, som I også er interesserede i. (Jeg har mailet en lille smule med Gry om det). Vi kommer fra mange forskellige museer, både de ret store og de ret små.

I er velkomne til at kigge forbi vores blog, vi har også tips om gratisprogrammer, nye websites m.m. og måske er der nogle af de steder som vi har på vores blogroll, der også interesserer jer. Jeg vil i hvertfald sætte jeres blog på vores liste ;-)

Nina Thorsted Petersen sagde ...

Det er en rigtig god ide med temadage omkring de nye teknologier. ABM-institutionerne mangler over en bred kam at kunne kommunikere og ikke mindst tiltrække målgruppen mellem 15-35 år. Det gøres bl.a. ved at forbedre formidlingen via de nye teknologier.
Jeg kan anbefale alle at læse "Generation Netværk" skrevet af Morten Bay og Julie Schytte Ralund. De har lavet en grundig analyse af, hvordan unges forhold er til moderne teknologi og hvilke kriterier, der skal være opfyldt, hvis man skal fange deres interesse.
Jeg kan kun sige: Læs den

Charlotte S H Jensen sagde ...

Hånden på hjertet: Jeg tvivler nu på, at man kan tiltrække de helt unge 15-20 årige ved hjælp af de sociale medier. Der skal også være indhold som de gider, som er vedkommende og relevant for deres interesser (ligesom for os andre). Og så er det jo altså en periode, hvor folk er optaget af at hænge på gadehjørnerne, køre på knallet kigge efter piger, eller har andre sunde interesser. Spøg til side: Det er en periode, hvor der indentitetsmæssigt og på mange andre områder sker en hel masse i folks liv som de skal forholde sig til.

Spørgsmålet er måske også, om man ikke skal accptere, at der er nogle livsperioder, hvor lokalhistorie måske ikke står øverst på dagsordenen.

Der er jo masser af andre målgrupper: personer med anden etnisk baggrund fx. Her er også et indsamlingsmæssigt aspekt, for det er - efter min mening - uhyre væsentligt at både formidlingen og dokumentationen af den lokale historie er inklusiv og rummelig, således at så mange facetter af lokalsamfundets kultur og historie belyses (og indsamles).

Gry Elstrøm sagde ...

Charlotte nævner indsamlingsaspektet i forbindelse med fx personer med anden etnisk baggrund. Jeg vil bare lige nævne, at de på Oslo Byarkiv har arbejdet en del med netop at indsamle arkiver fra personer og foreninger med anden etnisk baggrund. De har gjort sig rigtig mange spændende erfaringer deroppe, som du kan læse om i en artikel i Lokalhistorisk Netværks erfaringsbank (http://www.lokalhistorisknet.dk/tema_tekst.asp?id=33). Vi var nemlig på studietur deroppe sidste år.