Sidste år udpegede Kulturarvsstyrelsen 161 steder i landet som de særligt bevaringsværdige industriminder. At udvalget var tendensiøst og tilfældigt er der ikke noget at gøre ved nu.
Heldigvis kan man nu besøge de 161 steder på Google Earth. Det er informationsarkitekt Søren Johannessen, der på eget initiativ har lavet et såkaldt mash-up, så de industrielle highlights kan findes ud fra et kort. Læs mere om det her.
Måske bliver det muligt at lave sin egen rute igennem det industrielle landskab - som jeg sidste eftersommer skrev om på bloggen, at flere europæiske lande arbejder sammen om at muliggøre?
Teknikken kan jo bruges til at kortlægge alt muligt andet - mulighederne er jo næsten uendelige. Så lad os håbe på en mangfoldighed af mashups, med kirkeruiner, andelsfrysehuse eller landsbyer med navne på kun én stavelse.
lørdag den 20. september 2008
søndag den 17. august 2008
Europas digitale kulturarv
Lige om lidt bliver alle Europas kulturskatte digitaliserede. Det sker takket være en bevilling på 120 mill. EUR, som EU-kommissionen spenderer på opgaven de næste par år.
Kommissionen indrømmer dog, at der skal langt flere penge til, og at medlemsstaterne selv må spytte i bøssen, hvis det skal lykkes at få de 2,5 millarder bøger, der står på Europas biblioteker, gjort digitale.
I Norge er man allerede gået igang (selv om landet ikke er medlem af EU). Her har Nasjonalbiblioteket digitaliseret omkring 1 million bøger og andre objekter. Man regner med det varer mindst 15 år, inden man er helt færdig!
Så det bliver "et langt lærred at blege", som nordmændene siger om opgaver, der tager lang tid. Men der er dog en strategi, og man er gået i gang.
I Danmark har man så vidt jeg ved ikke nogen landsækkende plan for digitalisering af kulturarven. For hvad er det, der skal gøres digitalt? Hvilken ende skal man begynde med? Det er næppe en løsning blot at starten med "A" på Det Kongelige Bibliotek.
Efterspørgsel, bevaringshensyn og meget andet må være en del af planen. Hvem lægger den?
Kommissionen indrømmer dog, at der skal langt flere penge til, og at medlemsstaterne selv må spytte i bøssen, hvis det skal lykkes at få de 2,5 millarder bøger, der står på Europas biblioteker, gjort digitale.
I Norge er man allerede gået igang (selv om landet ikke er medlem af EU). Her har Nasjonalbiblioteket digitaliseret omkring 1 million bøger og andre objekter. Man regner med det varer mindst 15 år, inden man er helt færdig!
Så det bliver "et langt lærred at blege", som nordmændene siger om opgaver, der tager lang tid. Men der er dog en strategi, og man er gået i gang.
I Danmark har man så vidt jeg ved ikke nogen landsækkende plan for digitalisering af kulturarven. For hvad er det, der skal gøres digitalt? Hvilken ende skal man begynde med? Det er næppe en løsning blot at starten med "A" på Det Kongelige Bibliotek.
Efterspørgsel, bevaringshensyn og meget andet må være en del af planen. Hvem lægger den?
tirsdag den 12. august 2008
Det dialogiske sted
Danmarks Biblioteksskole har en antologi i støbeskeen om digital formidling af kulturarv. Heri vil der nok være en uddybning af argumentet om, at man ved at lægge kulturarven på nettet får en en mulighed for at sætte historiske begivenheder ind i en aktuel kontekst.
Og antologiens redaktør, Niels D. Lund, mener, at digital, historisk formidling må suppleres med en wiki, så brugerne kan få afløb for deres lyst til at skrive med på og nyfortolke historien.
I kan læse lidt mere om det her: http://www.db.dk/nyheder/default.asp?cid=8109
Og antologiens redaktør, Niels D. Lund, mener, at digital, historisk formidling må suppleres med en wiki, så brugerne kan få afløb for deres lyst til at skrive med på og nyfortolke historien.
I kan læse lidt mere om det her: http://www.db.dk/nyheder/default.asp?cid=8109
lørdag den 26. juli 2008
Erfaringer med sociale tjenester
Efterhånden er der en hel række museer, som anvender forskellige sociale tjenester i en række af sammenhænge. Men jeg har ikke set særligt mange arkiver på fx facebook eller youtube. Også for arkiver er der en række mulighedre i de sociale netværker, og jeg er derfor lidt interesseret i, hvilke erfaringer arkiverne har på dette område? Og fra hvilke netværk?
mandag den 21. juli 2008
Ny hjemmeside for Historiens Hus i Odense
I november 2006 slog Lokalhistorisk Bibliotek og Stadsarkivet dørene op til en ny, flot læsesal på Klosterbakken 2, Odense, under navnet Historiens Hus.
Siden da har byens borgere kunnet finde aviser, bygningstegninger, billeder og meget andet lokalhistorisk materiale ét sted.
Nu tages skridtet fuldt ud, også i den digitale verden.
Den 1. juli åbnede http://www.historienshus.dk/, en fælles hjemmeside for de to institutioner, hvor man kan finde hele 220 nye sider med lokalhistorisk materiale. Slægtsforskere kan have glæde af Odensedatabasen med oplysninger om 1700-tallets odenseanere, eller afskrifterne af retsprotokoller fra 1600-tallet, som nu for første gang er lagt ud på nettet. Almindeligt historisk interesserede kan nyde de mange små byhistoriske artikler i opslagsværket Om Odense eller læse om skildringer af Fyn i litteraturen.
Siden da har byens borgere kunnet finde aviser, bygningstegninger, billeder og meget andet lokalhistorisk materiale ét sted.
Nu tages skridtet fuldt ud, også i den digitale verden.
Den 1. juli åbnede http://www.historienshus.dk/, en fælles hjemmeside for de to institutioner, hvor man kan finde hele 220 nye sider med lokalhistorisk materiale. Slægtsforskere kan have glæde af Odensedatabasen med oplysninger om 1700-tallets odenseanere, eller afskrifterne af retsprotokoller fra 1600-tallet, som nu for første gang er lagt ud på nettet. Almindeligt historisk interesserede kan nyde de mange små byhistoriske artikler i opslagsværket Om Odense eller læse om skildringer af Fyn i litteraturen.
Der er beskrivelser af de store samlinger i Historiens Hus: Bøger, billeder, film, kort og meget andet. Som en markering af åbningen kan du på forsiden finde en introduktion til alle sektionerne.
Og hvis du har mod på at hjælpe til i en lokalhistorisk opgave, kan du studere siden "Efterlyst!", der indeholder gamle billeder med personer, som arkivet ikke kan identificere. Måske kan du!
mandag den 16. juni 2008
Historielaboratoriet
Det Historiske Hus i Odense (ikke at forveksle med Historiens Hus) har med Rasmus Dalberg og Susanne Willers i spidsen, lavet et rigtig sjovt og spændende site til historieformidling.
Historielaboratoriet er foreløbig opdelt i to dele: "1807 - Københavns bombardement" og "Flammen og Citronen".
Begge dele er rettet mod 7.-9. klasse, samt 1. og 2. G, og lægger stor vægt på den visuelle, interaktive formidling. Der er mulighed for at spille og se fakta fremvist på forskellig vis.
"1807 - Københavns bombardement" har et ekstra twist ved at lægge vægt på kontrafaktisk historie: Hvad ville der være sket, hvis....
"Flammen og Citronen" tager udgangspunkt i filmen og filmens baggrundsmaterialer, samt interview og andre oplysninger om de personer, som filmen tager udgangspunkt i.
Det er godt at se, hvordan internettet giver mulighed for at formidle fag som f.eks. historie. Jeg håber, at Historielaboratoriet har mere godt i vente med flere perioder af Danmarks historie, og jeg håber ligeledes, at folkeskolen får øjnene mere op for alle de tilbud og supplementer, der er til undervisningen, på nettet.
Historielaboratoriet er foreløbig opdelt i to dele: "1807 - Københavns bombardement" og "Flammen og Citronen".
Begge dele er rettet mod 7.-9. klasse, samt 1. og 2. G, og lægger stor vægt på den visuelle, interaktive formidling. Der er mulighed for at spille og se fakta fremvist på forskellig vis.
"1807 - Københavns bombardement" har et ekstra twist ved at lægge vægt på kontrafaktisk historie: Hvad ville der være sket, hvis....
"Flammen og Citronen" tager udgangspunkt i filmen og filmens baggrundsmaterialer, samt interview og andre oplysninger om de personer, som filmen tager udgangspunkt i.
Det er godt at se, hvordan internettet giver mulighed for at formidle fag som f.eks. historie. Jeg håber, at Historielaboratoriet har mere godt i vente med flere perioder af Danmarks historie, og jeg håber ligeledes, at folkeskolen får øjnene mere op for alle de tilbud og supplementer, der er til undervisningen, på nettet.
lørdag den 7. juni 2008
En national lokalhistorisk wiki?
Flere steder i landet har man taget initiativ til en wiki om lokalhistorie. En glimrende kombination af det lokalhistoriske leksikon, der findes en del steder, og 2.0-princippet.
Men jeg spekulerer på, hvorfor sådan en wiki kun skal være lokal. I Norge har man sat en national, lokalhistorisk wiki i søen. Hvis du vil vide noget om et sted i det land, der engang var den nordlige danske provins, så kan du starte her. Hvornår rutebilstationen i Larvik blev oprettet? Jo, det var i 1928! Du finder det på et øjeblik, og behøver ikke kende url'en til hverken bibliotek, arkiv eller museum i det pågældende område.
Jeg kender slet ikke teknikken bag sådan et wiki-væsen, men der er nok ikke den store forskel på, om den rummer 100 eller 100.000 artikler.
Så hvorfor laver vi ikke sådan en landsdækkende lokalhistoriewiki i Danmark? Hvis én af de store organisationer eller institutioner på kulturarvsområdet sørger for teknikken, så lover jeg, at skrive den første artikel!
Men jeg spekulerer på, hvorfor sådan en wiki kun skal være lokal. I Norge har man sat en national, lokalhistorisk wiki i søen. Hvis du vil vide noget om et sted i det land, der engang var den nordlige danske provins, så kan du starte her. Hvornår rutebilstationen i Larvik blev oprettet? Jo, det var i 1928! Du finder det på et øjeblik, og behøver ikke kende url'en til hverken bibliotek, arkiv eller museum i det pågældende område.
Jeg kender slet ikke teknikken bag sådan et wiki-væsen, men der er nok ikke den store forskel på, om den rummer 100 eller 100.000 artikler.
Så hvorfor laver vi ikke sådan en landsdækkende lokalhistoriewiki i Danmark? Hvis én af de store organisationer eller institutioner på kulturarvsområdet sørger for teknikken, så lover jeg, at skrive den første artikel!
Abonner på:
Opslag (Atom)